Gedicht auf Carl Maria von Weber
Zurück
Carl Maria von Weber.
Paa Aandens Vinger hæved Siælen sigTil Himlen op ved Webers Trylletoner,Hvo hørte med hengivent Hierte DigOg følte sig ei hist blandt Lysets Zoner!I Kunstner-Hallen Du Dit Minde satte,Din Skaberkraft kan kun en Skaber fatte.Naar Melodien taler, tier Ord,De ere svage kun mod Toners Fylde;Den Harmonie som udi Hiertet boerKan ikkun Melodiens Kraft opfylde,Og som en Psyche svæver da vor LængselForklaret, løst fra Støvets mørke Fængsel.Saa løste Du den vemodstemte AandOg tumled den i Stiernehavets Egne;En evig Almagt rørte ved Din HaandOg saa har Kunsten hiemme allevegne,Den laaner Støvet sine lette VingerMens Aanden sig mod Englehiemmet svinger.H. G. K. Sommer.Apparat
Entstehung
–
Verantwortlichkeiten
- Übertragung
- Jakob, Charlene
Überlieferung
-
Textzeuge: Dagen, Nr. 242 (10. Oktober 1820)
